×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Søndag d. 11. december 2022, kl. 10:30

Luciaoptog

Sankta Lucia var en italiensk helgeninde, som led martyrdøden og har helgendag den 13. december, som ifølge den julianske kalender i 1300-tallet var regnet som årets korteste dag, altså vintersolhverv.

Svenskerne har fejret Lucia-natten, eller Lusse-natten, som de kalder den, siden 1600-1700 tallet . Det gælder især i den vestlige del af landet, hvor traditionen byder, at gårdens unge piger vækker alle med kaffe og lussekatter som er safranboller, i den kulsorte, tidlige morgenstund.

Traditionen med Luciaoptog er relativt ny og stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. 

Svenskerne har et væld af Lucia-sange og viser, hvorimod vi herhjemme kun kender en enkelt, der oprindelig handler om lokaliteten Lucia syd for Napoli.  Indledningen lyder "Sul mare luccica..."

I Danmark var det første Lucia-optog på Th. Langs Skolerne i Silkeborg i 1943, hvilket blev foreviget af den lokale fotograf Johs. Jensen, der noterede det i sin protokol, at nu var der importeret en svensk tradition til Danmark. 


Adventskransens historie

Der er fire lys og fire adventssøndage. Traditionen siger, at vi må tænde ét og kun ét nyt lys hver adventssøndag. Lyset skal nemlig brede sig langsomt, så vi kan tage os tid til at vente og glæde os.  

Traditionen med adventskrans kom til Danmark fra Tyskland, hvor man kender til adventskranse tilbage i 1800-tallet.

Skikken blev for alvor udbredt i Sønderjylland under besættelsen 1940-1945, hvor kransen blev pyntet med røde og hvide bånd som symbol på danskhed.

Fra Sønderjylland spredte traditionen sig op igennem 1950’erne til resten af landet. Først til hjemmene og herfra videre til kirken.

I dag har de fleste kirker en adventskrans. Her bliver den ofte pyntet med lilla bånd, fordi lilla er adventstidens farve i kirken. Farven symboliserer bod og forberedelse.


Gudstjeneste med Luciaoptog
Medvirkende
Christian Fink Tolstrup
Sted Solbakken 56, 2840 Holte, Solbakken 56, 2840 Holte