×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Lørdag d. 9. november 2019, Kl. 14:30 til kl. 15:45

Lørdag den 9. november kl. 14:30

Velkommen til en pragtfuld koncert med ca. 110 sangglade børn i alderen 10-14 år. De synger alle i kor til dagligt rundt i 10 forskellige børne- og pigekor tilknyttet en kirke i København og Helsingør stift. De er alle medlem af Danmarks største kororganisation ”Folkekirken Ungdomskor” forkortet FUK. Organisationen står for at arrangere denne dag og lignende korstævner over hele landet.

Korsangerne synger fra kl. 10.00 – 15.00 under ledelse af kordirigent Jonas Rasmussen, som til daglig er korleder for flere kor i Århus og desuden arbejder som korkonsulent i FUK.

Koret skal denne lørdag forberede sig på julekorsatser, og derfor er der lovet smuk og glad musik hele dagen. Dagen afsluttes med en åben prøve hvor man inviterer publikum indenfor for at høre hvor meget man kan nå at lære på blot en enkelt dag. Kom og oplev mange dygtige og sangglade børn samlet i Holte Kirke.

Gratis adgang.

Sted
Kirken, Solbakken 56, 2840 Holte, Danmark
Pris
Gratis