Koncert

Søndag den 20. november kl. 16

Jubilæumskoncert - Holte KammerKor

PROGRAM

Antonio Vivaldi: Gloria i D-dur for soli, kor og orkester   

Felix Mendelssohn-Bartholdi: Jauchzet dem Herrn, alle Welt Richte mich; Gott Denn er hat sein Engel befohlen

Koret vil ved koncerten blive akkompagneret af et orkester bestående af musikere fra DR Symfoniorkesteret, som også fremfører J.S.Bachs Brandenburgkoncert nr. 3.

Medvirkende:

  • Sopran: Marianne G. Nielsen
  • Alt: Linnéa Lomholt
  • Musikere håndplukket fra DR’s Symfoniorkester
  • Holte Kammerkor
  • Dirigent: Henrik Schrøder

Entré: 125 kr. Billetsalg ved indgangen

Holte Kammerkor med sine ca. 30 sangere synger et klassisk repertoire.  "Det mener vi, at vi er bedst til !", udtaler korets dirigent Henrik Schrøder.

Kammerkoret blev dannet den 20. maj 1996. Koret hed oprindeligt Søllerød Kammerkor, men tog i 2004 navneforandring til NotaBene - i forbindelse med dirigentskifte - og i efteråret 2006 til Holte Kammerkor. Socialt samvær er en væsentlig del af korets aktiviteter. 

Koret har afholdt koncerter i bl.a. Grenoble, Prag, Kutna Hora og over hele Danmark
Kristi Himmelfart 2006 tog 25 sangere til Bornholm og sang i Nexø, Rønne og Østerlars Kirke samt på Hammershus og i 
Med korets daværende dirigent, Denis Segond, rejste koret i juni 2014, til hans fødeegn, Nice i
Frankrig, hvor de gav 3 koncerter.
I juni 2017 tog koret til Barcelona, hvor det samarbejdede med det spanske kor Choral Som.

Holte Kammerkor opfører lejlighedsvis større værker i samarbejde med andre kor, således har det i 2002 sammen med Gl. Holte Koret sunget Mozarts Requiem i Hørsholm Kirke og i 2004 Händels Judas Maccabaeus med Birkerødkoret. Med Ballerup Kammerkor opførtes i marts 2008 Ein deutsches Requiem af Brahms og samarbejdet med dette kor fortsatte i 2010 med opførelsen af Mozarts Requiem og i 2017 med opførelsen af værker af Mendelssohn og Bach i anledningen af 500 året for Martin Luthers teser, som startede reformationen.
Dette samarbejde fortsatte i september 2019 med opførelse af Fauré' Requiem og sange af Saint-Saëns.

Korets øver mandag fra kl. 19.00 til kl. 21.30 i Holte Kirke, Solbakken 56, Holte.
Desuden afholdes øve-lørdage 2 - 3 gange om året.
Koret afholder 4 - 6 koncerter (normalt 2 koncertrepertoirer) om året.

Koret er medlem af Kor72.

 

 

.