TÆNKEPAUSE om at give gaver.
Onsdag den 19. april kl. 14
"Sig det med blomster", lyder Interfloras motto, men forretningen har ikke patent på ideen. Vi har givet gaver i millioner af år for at opbygge, bevare og bryde vore forbindelser til hinanden. Men en bemalet mælkekarton kan kun børn slippe af sted med, og en bårebuket til et bryllup falder næppe i god jord. Den rette gave kræver fingerspidsfornemmelse.
Velkommen til en TÆNKEPAUSE i Holte kirkes sognegård. Med udgangspunkt i sin bog "Gaven" vil Anders Klostergaard Petersen, professor ved Aarhus Universitet, være i sit gavmilde hjørne: En Tænkepause kan nemlig også være en gave. Er du begavet, så tag imod gaven og mød op til et par timers godt og gavmildt selskab.
Det er gratis at deltage.
SØREN ULRIK THOMSEN
Torsdag den 27. april kl. 19
Man skal ikke have talt længe med et andet menneske for at kunne indkredse det år eller sted i et menneskes liv, der med tiden har vist sig at være det vigtigste. Punktet hvor passerens spids kan placeres, fordi alt tidligere drømmeagtigt peger ind mod det, og alt senere viser tilbage til dette centrum, hvis betydning man først erkender langt senere.
For Søren Ulrik Thomsens vedkommende er stedet Store Kongensgade 23, 4. sal, hvortil familien var flyttet fra Stevns. Tidspunktet strækker sig fra d. 12. august 1972 og et års tid frem. Med afsæt i dette brændpunkts sammenfald mellem forfatterens pubertet og moderens depression og langvarige ophold på sindssygehospitaler har Thomsen skrevet et reflekteret erindringsessay fuldt af sansede iagttagelser og minder om hans humoristiske, intelligente og digtskrivende mor og hans livsduelige, verdensvendte far, om provinsbyens forkomne kammeratskabsklike og storbyens fest af trafik og oplyste butikker, om gådefulde Morfar Henning og skønne Jane fra Sølvgades Skole.
Men også af tanker om, hvorfor man skriver, om det umulige i at leve uden forventning til det kommende, om sorgen over de afdøde venner, om at se sig selv i spejlet som et genfærd, om at frygte for alderdommens rædsler og dog altid glæde sig til næste dag. Om psykiatrien, der behandlede forfatterens mor med monstrøse mængder af elektrochok og tung psykofarmaka i stedet for simpelthen at spørge, hvad hun var så ked af. Om den ugribelige angst, og om sproget som nøgle til forståelse af bevidstheden.
Og om en lejlighed i Store Kongensgade 23, som i snart et halvt århundrede har tilhørt forfatterens fortid, men alligevel er stedet, hvorfra fremtiden altid vil udstråle.
Gratis adgang